Fra solrige Schopfheim til regnfulde Fontainebleau
Fra solrige Schopfheim til regnfulde Fontainebleau Mandag 28/3 vinkede vi farvel til Oma og Opa og kørte ud i verden i Paula. På vores vej til Fougerolles, hvor vi overnattede første nat, kørte vi skiftevis gennem den ene franske landsby efter den anden og ad smalle landeveje med lidt for friske franske modkørende. Nogle af bakkerne på ruten var så stejle, at det kildede i maven, når vi kørte ned ad dem. I Fougerolles holdt vi ved floden i selskab med flere andre campere. Næste dag kørte vi, og der skete ikke så meget udover at vi tankede og købte ind. Vi hører meget musik, mens vi kører og indtil videre er vores yndlingsalbum af Tyrkiets svar på Rasmus Seebach: Tarkan. Jeg fik også kørt Paula et stykke af vejen, hvilket til at starte med gav Simon lidt sved på panden, men efterhånden, som jeg fik tæmmet madammen, kom der ro på passagersædet. Om aftenen ankom vi til Fontainebleau, hvor vi slog lejr ved Seinen. Efter en gintonic gik vi en tur og lavede aftensmad. Dagen efter bød på løbe...