Søg i denne blog

Fredag d. 3. juni Forlader vi hotelværelset i Salzburg og krydser grænsen til Tyskland. Vi kører gennem München og forbi Bodensee, indtil vi, efter at have kørt forbi Tittisee Neustadt og over Feldberg, kan genkende resten af vejen fra Todtnau og gennem Wiesental, dalen som ender i Schopfheim, hvor Oma og Opa bor. Vi besluttede os for at tage en sidste overnatning i det fri, inden vi parkerer Paula en gang for alle hos Oma og Opa. Vi valgte en udsigtplads på Schweigmatt, hvor jeg før har overnattet, lige da jeg fik Paula i sommerferien 2021 og tyvstartede lidt på turen ved at overnatte forskellige steder i Schwarzwald. Det bliver stadigvæk en af mine favoritholdepladser på hele turen. Jeg tænker ovenstående billede forklarer hvorfor. Det blev en lidt improviseret aftensmad. Stine spiste havregryn med mælk på, da hun ikke ville risikere noget med den rissalat, som havde stået 3 dage uden at blive nedkølet. Jeg tog derimod chancen og krydsede fingre for, at rissalaten ikke ville giv...

Bohinjsøen og Salzburg

Mandag d. 30 maj. Står vi tidligt op oppe i tågerne og triller med beskedne 10 km/t. hele vejen ned igen ad en meget smal og stejl grussti. Vi sætter nu kurs mod Bohinjsøen. På vejen bliver vi opholdt af nogle vejarbejdere, der er igang med at asfaltere den eneste vej mellem os og Bohinjsøen. Heldigvis går der ikke 10 minutter, inden vi sammen med en tysk motorcyklel-karavane kan trille videre på den friskasfalterede vej. Omkring kl. 12 ankommer vi til den smukke sø, der ligger midt i National Park Triglavski - Sloveniens eneste nationalpark. Fra byen Stara Fuzina begiver vi os afsted på en vandretur til vandfaldet Slap Mostnice. Hele vejen op til vandfaldet fulgte man floden, der har skabt meget karakteristiske klippefordybninger, hvor det er tydeligt, at vandet har gravet sig frem mellem klipperne og skabt tiltider meget smalle og meget dybe fordybninger i klipperne, der har formet sig efter vandet. På vejen kom vi også forbi 'Elefanten' - en stenfigur der er opstået gennem f...

Paulas andet besætningsmedlems ombordstigning i Zagreb og den videre færd i Slovenien

Tirsdag d. 24. maj Vågner jeg i Zagreb idrætspark, hvor jeg har overnattet. Kort tid efter bliver jeg sendt væk af en gammel herre, der henviser mig til et mikroskopisk hjemmefabrikeret skilt, der angiver, at camping er forbudt i området. Det passer dog fint med, at det alligevel er tid til at hente Stine i Zagreb lufthavn, hvor hun ankommer lidt over 16. Efter at Stine atter havde indlogeret sig i Paula, begav vi os ind mod centrum af byen. Zagreb var ikke en sønderligt ophidsende by, men den havde dog en hyggelig gågade og et udsigtspunkt, hvorfra man kunne kigge ud over byens kirker. Ellers var bygningerne grå og forfaldne og lignede noget fra Sovjetunionens storhedstid. Om aftenen kørte vi videre til en holdeplads ved en restaurant en times kørsel nord for Zagreb, hvor vi lavede kartoffelsalat med pølser. Vi var begge trætte og udmattede og gik derfor tidligt i seng. Der var dog en ting, vi lige skulle have ordnet inden - og det var et tiltrængt bad! Efter at have gået rundt i den ...

Blogindlæg

2022 18