Paris og Cachan

Paris og Cachan

Lørdag 2. april startede med solskin og morgenmad i hønsenes selskab. Vi tog ind til Paris og gik en rute, jeg lavede aftenen før, der startede ved Muséum national d’histoire naturelle, gik igennem latinerkvarteret forbi Notre Dame og videre til Montmartre. Vi gik i alt 20 km den dag. På vores vej kom vi først forbi en musikbutik med jazz på plade og cd. Derefter spiste vi frokost i en hyggelig lille park, hvor en gruppe mænd spillede petanque. Vi købte en lille eftermiddagsgodbid som bestod af en makron med en form for guf udenom og chokoladedrys på toppen. Notre Dame var meget turistet, men vi skulle jo lige forbi. På vej til Montmartre kiggede vi i forskellige butikker, og jeg købte mig en vaskeægte parisisk baskerhat i grøn uld. Et marked lå på vejen, så der kiggede vi ind. Sacré Coeur var sidste stop inden aftensmad på Le Relais de la Butte i Montmartre, hvor mormor og morfar gav et dejligt måltid. De stejle gader var hyggelige at gå rundt i, efter vi havde spist, før vi satte os på trappen ved Sacré Coeur og nød udsigten. Efter lidt tid gik vi ind i kirken, hvor der var meget smuk sang. Hjemturen var lang, eftersom der ikke kørte nogle toge på vores RER-linje. En venlig fransk kvinde hjalp os godt på vej, hun skulle næsten det samme sted hen, og for det var vi meget taknemmelige. Vi endte med at bruge et par timer på at komme hjem, hvoraf 40 minutter var til fods. God motion er der nok af! :)

Næste dag tilbragte Simon i Cachan med at øve harmonika og løbe en tur til Clamart. Jeg tog tilbage til Paris for at gå i den engelske boghandel, hvor jeg købte The Bloody Chamber af Angela Carter. Derefter gik jeg forbi Louvre og over i parken fra dagen før for at læse. Jeg købte en buket hvide blomster til Simon, som han blev rigtig glad for. Vi lavede mad i bilen, som endnu en gang var tomatsauce med bønner, pølse og gulerødder, som det efterhånden har været alle aftenerne. Vi har også fået købt en lille plakat med en sort kat fra Montmartre til Paula, og den er vi rigtig glade for! Til aften snakkede vi med Rebecca, som fortalte os om nogle franske filosoffer. Efter at have snakket med hende har man enten et smil på læben på grund af hendes gode humør eller også har man interessant stof til eftertanke. Vi er heldige at have en så god vært som hende!

Kl. 10 den 4. april var vi blevet inviteret ind på musikskolen (Ecole De Musiques Actuelles) længere nede ad gaden for at overvære forskellige jazzbands øve. Første band var... for deluxebonusinfo omkring dette punkt henvises læseren til bunden af indlægget. Uha uha hva?!  Andet band var en gruppe unge mænd fra NYC, som var på besøg i Cachan for at udvikle deres musiske færdigheder. De spillede sindssygt godt! Simon endte med at tage tilbage til skolen kl. 13 for at deltage i en lektion om hørelære. Om eftermiddagen spillede vi yatzy og gik en tur i området. Aftensmaden var endnu en gang tomatsovs m.m. En ret vi efterhånden er eksperter i at lave.

5. april tog vi ind til Paris igen - denne gang til 13ende arrondissement. I en lille park sad vi og snakkede og kom på en vild novelleidé, hvilket vi hyggede os meget med. Vi fandt en fantastisk lille restaurant som vi spiste frokost på. Simon fik øl, pølse og en kartoffelmos med ost i, hvilket han var meget begejstret for. Jeg valgte at få det samme som bordet ved siden af, fordi man, som Simon og jeg blev enige om, aldrig kan få galt i byen med at vælge det samme som de lokale gamle mænd har gjort. Jeg fik hvidvin og en hel fisk med kogte kartofler til. Derefter gik vi videre rundt i området og så på streetart med bl.a. Noface fra Chihiro og heksene, som Simon på et af billederne poserer sammen med. Turen gik videre til området nær Triumfbuen hvor Simons farmor har boet. Efter at have set Triumfbuen tog vi tilbage til Cachan og spiste aftensmad (kan I gætte hvad vi fik?). Simon fik øvet på Rebeccas klaver og jeg fik skrevet på en novelle. Det var slutningen på sidste dag i Paris.

Den lokale RER-station i Cachan

Hvis nu man havde en pladespiller i Paula...

Rasmus Seebach har sneget sig ind i frankmændenes hjerter

Vi så mange værker af denne streetartist og i samme stil på vores færden gennem Paris

En lækker chokoladeovertrukket macron, som vi overværede blive lavet i bageriet 'Aux Merveilleux de Fred' i Latinerkvarteret

Der var der nok af dem, men øjnene blev aldrig mætte af at bevæge sig gennem de mange markeder i Paris, der bød på alle tænkelige slags lækkerier.

Simon hviler benene, inden han tilbagelægger den anden halvdel af trapperne op til Sacré Coeur

- Og på toppen mødte han en sand franskmand m/k.

Det var en flot udsigt der mødte en oppe ved Sacré Coeur

Vi spiste aftensmad i Montmartre på 'Le Relais de la Butte', og siger tak til Stines mormor og morfar for invitationen.

Endnu et værk af førnævnte streetartist

'Le Relais de la Butte' bød på stegte grøntsager, med henholdsvis en lækker saftig bøf og laks

Endnu engang udsigten fra Sacre Coeur, denne gang ved skumring.

Flotte mosaikvægge på stationen ved Notre Dame

Et par elskende ved Seinen i solskin

Her købte Stine den flotte plakat, som nu pryder Paula

Autentiske Pariser-vibes i Paula

Og måske endda en autentisk pariser (?) i færd med at spise Paulas nationalret: Tomatsovs med bønner, gulerod, løg, Allround Spice, curry - og hvis man rigtig skal være fin på den: stegte Merguez-pølser!

Simon foran den lokale musikskole i Cachan: 'Ecole De Musiques Actuelles'

*for mere detaljeret beskrivelse af besøget henvises læseren til bunden af indlægget

Et bogskab i Cachan, hvor Simon fik fingrene i 'Rosemary's Baby' på VHS. Rundt omkring i Frankrig kan man i mange mindre byer finde ligende skabe.

Hvidvin til fisken er selvfølgelig et must, når man skal finde anerkendelse blandt stamkunderne i 'Le Celtique', der byder på traditionelt fransk køkken

Simon tager selvfølgelig en dejlig kold øl til pølser med aldrig før smagt udgave af kartoffelmos med ost i - kan anbefales!

Antikvitetsforhandler

'Allo 'allo!

Den Lille Prins og hans tæmmede ræv

No-face er lidt svær at imitere...

Foran 60 Rue Francois Premier. Her har min (Simons) farmor været aupair hos en ældre velhavende madame i 1960'erne.

Her havde min farmor sit eget lille pulterkammer helt oppe under taget med udsigt over byen.

VIGTIG PRAKTISK STATUSOPDATERING: Jeg (Simon) har nu som erstatning for min ødelagte stempelkande fået anskaffet mig en espressokoger, som man kan stille direkte på gasblusset. Smart siger jeg bare!!! I den forbindelse vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed overfor sponsoren Hr. Bjørn Amundsen

Simons (musiknørdede) udybende beretning om besøget på Ecole De Musiques Actuelles:

Første band:

Det første band bestod af tre seniorer på henholdsvis båndløs bas, e-guitar og Fender Rhodes. Derudover en yngre mand på trommer og en yngre dame på knapharmonika. Det var meget inspirerende at se en gruppe mennesker samles om samme interesse på trods af aldersforskellen, da mange danske musikskoler ofte kun er forbeholdt unge mennesker. Bandcoachen fortalte os, at de p.t. øvede sange som repræsenterede europæisk jazz og modalharmonik. Vi hørte dem blandt andet spille 'Spiral Dance' fra albummet 'Belonging' af Keith Jarret. Da den norske saxofonist Jan Garbarek spiller med på dette album og da alle lande fra skandivien virker som det samme for franskmænd, troede coachen hele tiden at vi kom fra Jan Garbareks hjemland, Norge. Til hans skuffelse måtte vi forklare, at vi kommer fra Danmark. I hele den tid vi sad og lyttede, øvede bandet næsten intet andet end 'Spiral dance', der pga. af sin udfordrende rytmik kostede bandet mange anstrengelser, førend den endelig sad i skabet og svingede helt vildt godt!

Workshop for NYC studerende:

Derefter bevægede vi os videre op på første sal gennem den hyggelige musikskoles mange snørklede gange. Heroppe blev vi blæst væk af en afsindig dygtig quintet fra NYC bestående af bl.a. to saxofonister, der spillede chase solo for til sidst at toppe soloen ved at improvisere samtidigt over nogle vilde akkordskift! De spillede så godt, at instrumentet kom til at virke som en forlængelse af deres krop. Trommeslageren spillede meget rytmisk og navigerede problemfrit mellem hurtigt underdelte funky rytmer og polyrytmik. Kontrabassisten var komponisten bag sangen og så ud til at drømme sig væk i sin egen verden, når han entusiastisk bevægede sine fingre op og ned af strengene. Det var i det hele taget, som om de slet ikke ænsede vores tilstedeværelse, fordi de var så opslugte af musikken.

Sang og improvisation:

Efter frokost deltog jeg alene i en time i hørelære. Her var både alderen og typerne også vidt forskellige. Fra excentrikere og hipstere med skateboards til velklædte midaldrende monsieurs og madames. Igen blev jeg facineret af, hvor svært det er at bedømme om en person er musikalsk eller ej ud fra en persons førstehåndsindtryk. Det var en meget udfordrende time, både fordi den foregik på fransk, mens også fordi niveauet var meget højt. En anden udfrodring for mig var, at frankmændende bruger do, re, mi, fa, sol, la, si istedet for c, d, e, f, g, a, h. Coachen fortalte mig, at de var igang med at lære at synge saxofonsoloen fra 'I remember you'. Sangen blev ganske enkelt sat på, og så blev der sunget med på soloen. Før det, skulle alle akkorderne synges i gennem i brudte firklange - det var hørelære langt over det nivau, jeg nogensinde har modtaget undervisning i!