Schwarzwald - Home sweet home!
Fredag d. 3. juni
Forlader vi hotelværelset i Salzburg og krydser grænsen til Tyskland. Vi kører gennem München og forbi Bodensee, indtil vi, efter at have kørt forbi Tittisee Neustadt og over Feldberg, kan genkende resten af vejen fra Todtnau og gennem Wiesental, dalen som ender i Schopfheim, hvor Oma og Opa bor. Vi besluttede os for at tage en sidste overnatning i det fri, inden vi parkerer Paula en gang for alle hos Oma og Opa. Vi valgte en udsigtplads på Schweigmatt, hvor jeg før har overnattet, lige da jeg fik Paula i sommerferien 2021 og tyvstartede lidt på turen ved at overnatte forskellige steder i Schwarzwald. Det bliver stadigvæk en af mine favoritholdepladser på hele turen. Jeg tænker ovenstående billede forklarer hvorfor.
Det blev en lidt improviseret aftensmad. Stine spiste havregryn med mælk på, da hun ikke ville risikere noget med den rissalat, som havde stået 3 dage uden at blive nedkølet. Jeg tog derimod chancen og krydsede fingre for, at rissalaten ikke ville give mig noget ballade. Det var en skæbnesvanger nat. Det tordnede uafbrudt, og vi kunne ikke sove pga. det lysshow, som lynene lavede uden for bilen. Det var som om, også vejret havde bestluttet sig for at markere afslutningen på turen, for længe siden er det, at jeg har hørt det buldre og brage som denne nat! Også nede i min mave buldrede det, og jeg kunne mærke, at jeg nok ikke skulle have spist den rissalat alligevel. Af frygt for, at et træ skulle vælte ned på bilen, startede vi midt om natten bilen og kørte et par meter længere frem for at kunne sove trygt.
Lørdag d. 4. juni:
Næste morgen måtte jeg, formodentlig pga. den gamle rissalat som lå og tumlede i min mave, skynde mig op med skovlen og afprøve Schwarzwalds skovbund, og derefter fik jeg det straks bedre. Hen ad middag trillede vi de 5 km., som vi manglede at tilbagelægge, før vi var i Schopfheim. Gensynet med Oma og Opa var glædeligt, og der ventede selvfølgelig et overdådigt middagsbord. Om eftermdidagen fik vi en eftermiddags-bajer i haven, mens vi havde det sjovt med at spille 3D Labyrinth, hvilket er det samme som normal Labyrinth, bare med 3D briller, som, efter at have haft dem på i 2 minutter, gør dig kuldret i hovedet. Efter lækker aftensmad tilberedt af Opa, som jo er kok, gik vi en aften tur op til Dinkelhof, som er en meget hyggelig bondegård, der ligger over Schopfheim. Her er der en super god gynge, der hænger i en mindst 10 meter lang snor, og som jeg altid gyngede på, da jeg var lille. Mens man gynger, har man udsigt over dalen, og man får næsten fornemmelsen af, at man svæver over Schwarzwalds træhuse og grønne græsmarker.
Søndag d. 5 juni og Mandag d. 6. Juni
Stine havde besluttet sig for at flyve hjem i morgen, altså mandag 6/6, så dette var den sidste dag, vi havde sammen inden hjemrejsen. Dagen startede ud med Omas sædvanlige morgenmadsbuffet med yoghurt, æg, boller fra bageren og 20 slags pålæg, hvilket var en total omvæltning, når man havde været vandt til havregrød hver dag. Herefter cyklede vi til Brombach. Det var en meget befriende følelse at svinge sig op på sin trofaste cykel igen og mærke vinden i håret efter 3 måneder uden cykling. I Brombach kørte vi Gokart, hvilket var supersjovt. Sidst jeg havde kørt Gokart, var med min morfar og mine to fætre, Aaron og Aden for 5 år siden, så jeg havde helt glemt glæden ved det. Også Stine syntes, det var sjovt og var nok den kører på hele banen, som udviklede sig mest over de tre runder, som vi kørte i alt. -Fra at køre fint og forsvarligt til at træde speederen i bund! Efter Gokart-kørsel cyklede vi op til Burg Rötteln - en gammel borgruin over Lörrach. Her spiste vi Currywurst og gik efterfølgende en tur rundt om borgruinen. Næste morgen blev Stine inkl. pølsetasken læsset ind i Paula og blev afleveret i Basel Lufthavn.
Det var slutningen på Tour de Paula, der i den grad har budt på mange indsigtsrige oplevelser, herunder både op- og nedture. Der har været tider, hvor det har været svært at finde sig til rette med livet i bilen, både for mig og for Stine, men størtedelen af tiden har vi begge været helt høje over hinandens selskab, de oplevelser vi har haft sammen, samt erkendelsen af det faktum, at vi er taget sammen afsted for at opleve verden i en lille Trafic! Det hele har været så intenst, mens man stod i det, at man slet ikke har kunnet nå at bearbejde og reflektere over sine oplevelser. Men nu, en måned efter den officiellle slutdato for Tour de Paula, hvor jeg i mellemtiden har opholdt mig hos familien i Schwarzwald, og i skrivende stund sidder i toget fra Basel Bad Bf på vej hjem til Københavns Hovedbanegård, ser jeg tilbage på Tour de Paula, som en tur jeg ikke ville have været foruden. Jeg kunne ikke have ønsket mig bedre selskab, bedre oplevelser, eller en bedre bil end Paula. Jeg betragter, udover en dejlig oplevelse, også Tour de Paula som en øvelse - en øvelse i hvorledes 2 personer får det bedste ud af livet på 4 kvadratmeter plads og verden foran sig. Det er ikke muligt for mig at sammenfatte i ord, hvad Tour de Paula har givet mig, men kan blot mærke, at det har været en meget betydningsfuld og nødvendig del af min videre færd i livet. Så tak! -Tak til Paula, tak til Stine, tak til alle de kærlige mennesker, vi har mødt på vores vej, og tak til moder jord, fordi hendes udvalg af dejlige steder på vores vej synes uudtømmeligt. Og til sidst selvfølgelig hejrtelig mange tak til alle jer, der har læst med. Det er altid nemmere at dele ud af sine oplevelser, når man ved, at der er nogle, der lytter i den anden ende. Momentan Tour-de-Paula-korrespondent samt besætningsmedlem Simon 'Poul' Amundsen, Over and Out...
I anledningen af afslutningen på Tour de Paula, vil jeg lige offentliggøre mit fremskridt for 'Got a Match?', som er en de sange, jeg flittigt har øvet op undervejs på turen - en fornøjelse som Køerne på Schweigmatts marker også fik lov at tage del i.
Avatar-Labyrinth...!
...Og de dertilhørende 3D-briller in action!
Burg Rötteln
Currywurst, Fritz-spritz og Lasser vom Fass!!!
Oversætteren i gang med at oversætte Stines afskedsbrev til Oma og Opa
Bonus-content til Tour-de-Paula-VIP-fans; En video af Opa, der vander blomster fra lænestolen





Du ligner min fætter Olav Thisland, hans far var fra Farsund. Så stor knus fra mig
SvarSletFlot afslutningsskriv på en flot tur. God vind fremad med alt det der nu skal til at begynde. Kh far
SvarSletTak for den fine afslutning og de gode refleksioner om turen, som på mange måder tydeligvis har været en intens øvelse for jer. Virkelig godt klaret for jer begge to!! Det har været fantastisk at følge med igennem jeres utrolig velskrevne indlæg. TAK for det og tak fordi i er kommet trygt igennem det hele.
SvarSletTak for den fine afslutning og de gode refleksioner om turen, som på mange måder tydeligvis har været en intens oplevelse for jer. Virkelig godt klaret for jer begge to!! Det har været fantastisk at følge med igennem jeres utrolig velskrevne indlæg. TAK for det og tak fordi i er kommet trygt igennem det hele.
SvarSlet