Tour de Paula

  Søndag d. 8. maj Jeg forlod min hyggelige lille UFO-by, Libido, til fordel for at begive mig afsted mod Jesolo, hvor man fra Punta Sabbioni kan tage Vaporettoen til Venedig. Da jeg forlod holdepladsen, kom både bestyreren og en landsbyboer over og gav mig hånden og sagde; CIAO!, med en antydning af respekt. De må have været begejstret over, at en turist har haft lyst til at opholde sig i deres by i mere end en enkelt overnatning, når alle andre campister blot har brugt holdepladsen som overnatning på farten. Da jeg ankom til Punta Sabbioni, stillede jeg bilen på en parkeringplads op af et forladt hotel, som min Park4night-app havde anbefalet. Jeg syntes, det var for sent på dagen til at tage ind til Venedig, så jeg gik istedet en tur i området, hvor jeg blandt andet stødte på et gammelt forladt fort. Jeg prøvede at gå rundt om volden i håb om at finde en indgang, men vendte hurtigt om, da jeg så en fritgående hund, der luskede rundt på grusvejen - den skulle jeg ikke have noget a...

1. maj: Jeg havde ikke den store trang til at køre ind i Monaco, som jeg kørte lige forbi, inden jeg krydsede grænsen til Italien. Rygtet siger, at det bare skulle være et fristed for rige mennesker i skattely, hvilket ikke tiltaler mig særligt meget. Det var flot at køre langs med Cote d'Azur og Lingurienkysten, og jeg gjorde holdt i en havn omkring Ventimiglia for at spise frokost. Efter Imperia kørte jeg væk fra kysten og op i bjergene nordpå. Her fandt jeg en holdeplads i en lille hyggelig bjerglandsby ved navn Sale San Giovanni. Kommunen er kendt for sine lavendelmarker, som jeg også besigtigede på min gåtur dagen derpå. Mens jeg stod og tilberedte aftensmad efter en lang køredag, stod der en dame i vinduet i huset overfor, som også lavede mad. Hun smilede ned til mig og kiggede nysgerrigt, og jeg vinkede op til hende. 10 minutter efter, kom hun ned med et stykke kage til mig. Så følte man sig velkommen, og aftenen blev straks lidt bedre. Da skumringen var ved at indtræffe, va...