Punta Sabbioni og Venedig
Søndag d. 8. maj Jeg forlod min hyggelige lille UFO-by, Libido, til fordel for at begive mig afsted mod Jesolo, hvor man fra Punta Sabbioni kan tage Vaporettoen til Venedig. Da jeg forlod holdepladsen, kom både bestyreren og en landsbyboer over og gav mig hånden og sagde; CIAO!, med en antydning af respekt. De må have været begejstret over, at en turist har haft lyst til at opholde sig i deres by i mere end en enkelt overnatning, når alle andre campister blot har brugt holdepladsen som overnatning på farten. Da jeg ankom til Punta Sabbioni, stillede jeg bilen på en parkeringplads op af et forladt hotel, som min Park4night-app havde anbefalet. Jeg syntes, det var for sent på dagen til at tage ind til Venedig, så jeg gik istedet en tur i området, hvor jeg blandt andet stødte på et gammelt forladt fort. Jeg prøvede at gå rundt om volden i håb om at finde en indgang, men vendte hurtigt om, da jeg så en fritgående hund, der luskede rundt på grusvejen - den skulle jeg ikke have noget a...