Fra skumsprøjtende bølgetoppe til vingård og fuglesang
Fra skumsprøjtende bølgetoppe til vingård og fuglesang
D. 9. Apil kørte Paula og jeg som sagt videre fra Nantes, mens Stine blev hos Lea. Jeg fandt mig en parkeringsplads i Cordemais en times kørsel vest fra Nantes. Parkeringspladsen lå lige ned til en havn langs Loire, overfor et gigantisk varmeværk. Desuden var der også en stor hæstevæddeløbsbane ved siden af. Førstehåndsindtrykket af omgivelserne var ikke sønderligt begejstrende, da jeg ankom til den mørke øde pads kl. 21. Jeg havde hovedsaligt valgt stedet, da der var adgang til brusere, og jeg havde planer om at løbe en tur efterfølgende dag. Som sagt så gjort. På min løbetur fandt jeg ud af at området var meget naturskønt, hvis blot man bevægede sig lidt væk fra parkeringspladsen, hvilket også forklarer, hvorfor det begyndte at strømme til med familier der skulle søndagsudflugt, så snart jeg stod op, og lige pludselig var parkeeingspladsen gået fra at være helt tom til helt fyldt.
Jeg løb langs med små åer der grænsede til store flade græsenge med gloende kør. På vej tilbage for jeg lidt vild på de mange snørklede stier og måtte løbe gennem komarker og fuglereservater for at komme tilbage på sporet. Efter at havde løbet i over en time, opdagede jeg, at der til min store ærgrelse løb en flod mellem mig og parkeringspladsen, som var lige på den anden side. Jeg var så desperat efter at komme hjem til Paula, at jeg seriøst overvejede at krydse floden med løbetøj på. Jeg ombestemte mig dog og løb et par km tilbage, hvor jeg fandt en bro. Da jeg langt om længe oplevede genkendelsens glæde ved synet af Paula på P-pladsen, havde jeg løbet 18 km - hvilket må siges at have kunnet mærkes i benene de efterfølgende dage. Nu glædede jeg mig godt nok til et bad, men hov... der var kode til buserne, så der måtte jeg i godt gennemsvedt gå rundt i løbetøj på havnen og lede efter en havnefoged, som så viste sig at holde søndagsfri. Det endte med, at jeg for første gang i mit liv måtte foretage en såkaldt truckervask på toiletterne. Formålet var at blive ren, og det blev jeg så også. If it works...
Om aftenen besluttede jeg mig for at køre videre. Jeg ville ud til havet, hvor jeg havde fundet frem til en P-plads, der så ud til at have en flot beliggenhed lige ud til kysten. Så jeg kørte mod La Plaine-sur-Mer. På min rute skulle jeg krydse Loire og fik fornøjelsen af at sejle med en lille hyggelig færge, og uden at skille betale en øre. Det er Public service, siger jeg bare! Da jeg ankom til La Plaine-sur-Mer var jeg helt overvældet af skønheden. Både af havet og af klipperne, der lå badet i den nedadgående sol, da jeg ankom. Det er afgjort det flotteste sted, jeg har overnattet på Tour de Paula indtil videre.
Her blev jeg 3 nætter. Fra d. 10. til den 13. april. Første dag bød på massere af solskin og en gåtur langs med kysten, der på en måde mindede mig om Einarsnæsset ved vores hytte i Farsund, pga. de mange små sandstrande adskilt af fremherskende klipper. Der var også en meget hyggelig strandbar, lige ved siden af holdepladsen, der hed Papagayo, som jeg må have til gode til en anden gang, da jeg lige havde købt ind, og derfor måtte spise så meget hjemmelavet mad som muligt , af frygt for at det blev for gammelt. Så jeg satte mig op på klipperne og spiste mad fra Paulas strandkøkken (stambordsretten selvfølgelig), med udsigt til solnedgangen over havet
D. 12 gik jeg endnu en tur langs kysten, nu i den anden retning. Det regnede og blæste denne dag og atlanterhavets bølger blev ret store. De har trods alt fået tilløb hele vejen fra Amerika. Der gik nærmest sport i at fange det billede, der bedst viste bølgernes enorme kraft, når de slog ind mod klipperne.
D. 13. april kørte jeg syd på fordi jeg jo skal mødes med Stine d. 15. April i Barbezieux. Om aftenen slog jeg mig ned på E.S. Guerinauds farm i Mazerolles - et Cognac og Pineau destilleri, som tilbyder gratis henstilling af Autocampere - en service som mange gårdejere i Frankrig åbenbart tilbyder. Selvom jeg ikke taler fransk og ejerne af gården ikke talte engelsk, blev jeg mødt med gæstfrihed. Jeg parkerede ved siden af en venlig nederlandsk fotograf. Hans bil var også udbygget på egen hånd, ikke af ham godt nok, men af hans bror. Nederlænderen skulle videre til Spanien og Portugal, så han tog afsted efterfølgende morgen. Samme morgen løb jeg mig en tur langs de mange vinmarker, som alle tilhører E.S. Guerinaud. Da jeg kom hjem igen, havde jeg endelig muligheden for at få mig et rigtigt brusebad, hvilket i den grad var værdsat. Resten af dagen gik med skiftevis at øve harmonika for lukket dør, og læse når varmen blev for uudholdelig, og jeg måtte åbne døren for frisk luft. Om aftenen lavede jeg dahl og gik efter maden en aftentur, imens solen gik ned over vinmarkerne i Macerolles - dejlig dag!
Næste morgen fik jeg lov til at smage Pineau - henholdsvis en Digestive og en Aperetive. Den havde en meget sødlig honningsmag. Bagefter smagte jeg Cognac, der havde ældet i henholdsvis 15 og 20 år. Den første var mere rund i smagen, mens den sidste var mere skarp i det. Jeg endte med at købe førstnævnte cognac som souvenir, da den smagte mig bedst.
Og så gik turen ellers videre til Barbezeiux - selvfølgelig efter en pause til lige at forbrænde cognaccen;)
Løbetur langs åen i Cordemais
Uinteresserede tilskuere på sidelinjen
Med færgen over Loire
I skal selvfølgelig ikke snydes for et Miniyoda-billede, her som silhuet i aftensolen.
Netop ankommet til La Plaine-sur-Mer, der ligger badet i den nedadgående sol
'Papagayo' - strandbaren
Det var blot en af flere karakteristiske fiskerhuse placeret langs kysten
To mennesker i det fjerne, der sidder som silhuetter og nyder solnedgangen
En bedre holdplads kan man ikke tænke sig. Kyst, klipper og solskin!
Nationalretten kokkereres ved ankomst og nydes efterfølgende med udsigt over havet
Jeg har fundet et nyt yndlingspålæg på vores færden i Frankrig: 'Terrine de Champagne'. Det smager lidt ligesom leverpostej, bare bedre;)
En bunker langs kysten
Morgenmadsbord a la Oma, med frugt, youghurt, kogt æg og friskt brød fra bageren.
Bølgerne blev ganske høje langs kysten, hvilket ikke er så mærkelig, når de har krydset hele Atlanterhavet.
De slog ind mod klipperne med stor kraft, så man skulle ikke for tæt på.
Endnu flere af de førnævnte karakteristske huse, som formodentlig er til fastspændning af fiskenet langs kysten.
Ankommet til vingården i Mazerolles
Alle byer i området havde sådan et kapel, som i Mazerolles
Vinmarkerne i det fjerne
Den grønne bil bag ved Paula var Nederlænderen
Løbetur langs vinmarker fra landsby til landsby
Et sidste lille selfie med Paula på vingården, inden turen gik mod Barbezieux
Superflotte billeder! - det ser ud til at du virkelig havde fundet et dejligt sted ved atlanterhavet. Det er også altid spændende at læse om de kulinariske oplevelser og spændende at se hvor langt håret er blevet over det hele fra indlæg til indlæg ;) Knus og mange ønsker om en fortsat dejlig tur fra mor
SvarSlet