Saintes-Maries-de-la-mer ved Middelhavskysten og middelalderbyen Avignon

Saintes-Maries-de-la-mer ved Middelhavskysten og middelalderbyen Avignon


16. april begav vi os efter en tårevædet afsked i Barbezieux for første gang ud på den franske motorvej. Der var masser af spor, solskin og udsigt til bjerge, vindmøller og slotte - og så kørte vi også rigtig langt på kort tid! Vi kørte hele vejen fra Barbezieux til Saintes-Maries-de-la-mer på en dag. På vejen var der flere holdepladser, hvor vi spiste frokost og gik en lille tur. 30 minutter inden kysten kunne vi fra bilen beskue et landskab, der nærmest var afrikansk (måske påvirkede den afrikanske musik på anlægget os lidt…) med flamingoer, vådområder, bondegårde og højt tørt græs. Vi kørte med nedrullede vinduer og sang for fulde lunger. Kl. 18 ankom vi til en parkeringsplads ved stranden, hvor vi slog os ned og spiste aftensmad. På parkeringspladsen mødte vi et par venlige tyskere, som holdt lige ved siden af os. Om aftenen gik vi tur ned til molen, hvor fuldmånen lyste hele stranden op og drak en cognac og Scweppes med en cigar til. Lige ved siden af parkeringspladsen var der en gigantisk holdeplads for autovans. Næste dag gik vi ind til Saintes-Maries-de-la-mer. Vi kom forbi havnen, arenaen hvor man kunne se tyrefægtning og et lokalt hundetoilet. Inde i flere af butikkerne var der altre med alt muligt nips til, hvilket var sjovt at se. Vi gik op på taget af en kirke og nød udsigten over byen. Efterfølgende købte vi os en is. Vi syntes byen var rigtig flot, men det var svært overhovedet at komme til og se den ordentligt for alle de mange mennesker, der var. I de små gader kunne man næsten ikke komme frem eller tilbage.

Næste dag startede med styrketræning og løbetur efterfulgt af et dyb i havet. Simon spillede harmonika og jeg skrev. Senere gik vi ind for at spise is i byen. Vi kørte videre om aftenen og endte med at parkere Paula på toppen af et bjerg lige ved Avignon. Vi var glade for at vi har kunne holde i fred, for på forrige parkeringsplads kom der mange strandgæster om dagen. Når man bor i sin bil, har man brug for, på samme måde som i et hus, at kunne have sit eget rum, og at folk ikke kigger ind ad vinduerne hele tiden. Og at alle strandgæsterne ikke tilstopper det eneste toilet man har:) 19. april kørte vi tættere på Avignon og startede med at bestige et mindre bjerg, eller en større bakke, for at se nærmere på en borgruin. Efter en frokost i en nærliggende park gik vi ind til Avignon. Vi vandrede lidt rundt på må og få, det var lidt svært at finde sig til rette med alle de mennesker, der var der, og slog os ned på en café. Derefter gik vi op på en bro, for at tjekke den ud. Nu var det tid til at komme tilbage til gode gamle Paula og spise noget mad, spille harmonika og lytte til lydbog. Vi var helt bombede efter vores tur rundt i byen. Efter Avignon havde vi fået nok af menneskemylderet. Turistet, dyrt, proppet. Kort sagt fandt vi ud af, at de turistede steder ikke var noget for os, og derfor besluttede vi at køre op i bjergene til en lille økologisk gård - og det fortrød vi bestemt ikke! Før vi kørte fra Avignon tankede vi vand på en kirkegård, for Laurent havde nemlig givet os det tip, at man altid kan finde rent drikkevand her - mange tak Laurent! Til morgenmad fik jeg pasta med varm mælk, noget Simon har introduceret mig for.


Her i bilen er der ikke fuldstændig rygning forbudt;)




En fin holdeplads ved motorvejen, hvor man havde sat metalfigurer op. Her gik vi en lille tur.



Lige ankommet til Saintes-Maries-de-la-mer.


Stranden hvor vi holdt.


Aftensmad under åben himmel


Ved siden af os var der en enorm holdeplads for autocampere m.m. Vi blev mødt med hilsner på tysk af et ægtepar, der holdt i campingvogn ved siden af os. De så at vi havde en tysk nummerplade fra Lörrach.



Livet skal nydes med en lille cognac og en stor cigar


Saintes-Maries-de-la-mer i det fjerne


På vej til byen


Den lille havn


Arena for tyrefægtning :0


Hundetoilettet :P


Et mystisk og sjovt alter i en af butikkerne i byen


De to sankt Mariaer, som hvert år 25. maj bliver sat til søs med et enormt følge af sigøjnere og andre pilgrimme.

Her kan man læse mere om traditionen: GYPSY'S PILGRIMAGE IN LES SAINTES MARIES DE LA MER


Karakteristiske huse for området med Carmague-tegnet i gavlen


Simon der laver kig-væk-finten på toppen af kirken


Udsigten fra kirkens tag


Lang gåtur hjemad. Hvem kommer først?!


Ikke engang tør bag ørerne! 


Softice med smag af jordbær, karamel, citron og pistacie.


Carmague-tegnet som vi så over det hele. Tro, håb og kærlighed.


En video fra Simons løbetur af skræppende flamingoer



Får eller geder? En mark fyldt med dem


På vej til borg i middelalderbyen Avignon




Avocado-pause under bymuren


Den halve bro


Bymuren set fra broen


Billede fra holdepladsen oppe på bjerget ved Avignon


Morgenmad <3

Kommentarer

  1. Karina Segers28. april 2022 kl. 00.12

    Hej Simon og Stine
    Hvor får I dog set mange og sjove ting og lagt mange gode oplevelser i bagagen. Dejligt at følge med jer og alt det i skiver om. Fin blog. I må forsat nyde jeres skønne tur. Knus fra Karina

    SvarSlet
  2. Martina Schweikl28. april 2022 kl. 01.21

    Cognac, cigar, lækker is... Det ser ud til at I har lært la dolce vita i livsnydernes land. :) Tak for den fine beretning og de flotte billeder. Det er så dejligt at følge jer. Ønsker jer fortsat en masse dolce vira. Knus

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Schwarzwald - Home sweet home!

Billede
Fredag d. 3. juni Forlader vi hotelværelset i Salzburg og krydser grænsen til Tyskland. Vi kører gennem München og forbi Bodensee, indtil vi, efter at have kørt forbi Tittisee Neustadt og over Feldberg, kan genkende resten af vejen fra Todtnau og gennem Wiesental, dalen som ender i Schopfheim, hvor Oma og Opa bor. Vi besluttede os for at tage en sidste overnatning i det fri, inden vi parkerer Paula en gang for alle hos Oma og Opa. Vi valgte en udsigtplads på Schweigmatt, hvor jeg før har overnattet, lige da jeg fik Paula i sommerferien 2021 og tyvstartede lidt på turen ved at overnatte forskellige steder i Schwarzwald. Det bliver stadigvæk en af mine favoritholdepladser på hele turen. Jeg tænker ovenstående billede forklarer hvorfor.  Det blev en lidt improviseret aftensmad. Stine spiste havregryn med mælk på, da hun ikke ville risikere noget med den rissalat, som havde stået 3 dage uden at blive nedkølet. Jeg tog derimod chancen og krydsede fingre for, at rissalaten ikke ville giv...
Read more »

Bohinjsøen og Salzburg

Billede
Mandag d. 30 maj. Står vi tidligt op oppe i tågerne og triller med beskedne 10 km/t. hele vejen ned igen ad en meget smal og stejl grussti. Vi sætter nu kurs mod Bohinjsøen. På vejen bliver vi opholdt af nogle vejarbejdere, der er igang med at asfaltere den eneste vej mellem os og Bohinjsøen. Heldigvis går der ikke 10 minutter, inden vi sammen med en tysk motorcyklel-karavane kan trille videre på den friskasfalterede vej. Omkring kl. 12 ankommer vi til den smukke sø, der ligger midt i National Park Triglavski - Sloveniens eneste nationalpark. Fra byen Stara Fuzina begiver vi os afsted på en vandretur til vandfaldet Slap Mostnice. Hele vejen op til vandfaldet fulgte man floden, der har skabt meget karakteristiske klippefordybninger, hvor det er tydeligt, at vandet har gravet sig frem mellem klipperne og skabt tiltider meget smalle og meget dybe fordybninger i klipperne, der har formet sig efter vandet. På vejen kom vi også forbi 'Elefanten' - en stenfigur der er opstået gennem f...
Read more »

Paulas andet besætningsmedlems ombordstigning i Zagreb og den videre færd i Slovenien

Billede
Tirsdag d. 24. maj Vågner jeg i Zagreb idrætspark, hvor jeg har overnattet. Kort tid efter bliver jeg sendt væk af en gammel herre, der henviser mig til et mikroskopisk hjemmefabrikeret skilt, der angiver, at camping er forbudt i området. Det passer dog fint med, at det alligevel er tid til at hente Stine i Zagreb lufthavn, hvor hun ankommer lidt over 16. Efter at Stine atter havde indlogeret sig i Paula, begav vi os ind mod centrum af byen. Zagreb var ikke en sønderligt ophidsende by, men den havde dog en hyggelig gågade og et udsigtspunkt, hvorfra man kunne kigge ud over byens kirker. Ellers var bygningerne grå og forfaldne og lignede noget fra Sovjetunionens storhedstid. Om aftenen kørte vi videre til en holdeplads ved en restaurant en times kørsel nord for Zagreb, hvor vi lavede kartoffelsalat med pølser. Vi var begge trætte og udmattede og gik derfor tidligt i seng. Der var dog en ting, vi lige skulle have ordnet inden - og det var et tiltrængt bad! Efter at have gået rundt i den ...
Read more »