Saintes-Maries-de-la-mer ved Middelhavskysten og middelalderbyen Avignon
Saintes-Maries-de-la-mer ved Middelhavskysten og middelalderbyen Avignon
Næste dag startede med styrketræning og løbetur efterfulgt af et dyb i havet. Simon spillede harmonika og jeg skrev. Senere gik vi ind for at spise is i byen. Vi kørte videre om aftenen og endte med at parkere Paula på toppen af et bjerg lige ved Avignon. Vi var glade for at vi har kunne holde i fred, for på forrige parkeringsplads kom der mange strandgæster om dagen. Når man bor i sin bil, har man brug for, på samme måde som i et hus, at kunne have sit eget rum, og at folk ikke kigger ind ad vinduerne hele tiden. Og at alle strandgæsterne ikke tilstopper det eneste toilet man har:) 19. april kørte vi tættere på Avignon og startede med at bestige et mindre bjerg, eller en større bakke, for at se nærmere på en borgruin. Efter en frokost i en nærliggende park gik vi ind til Avignon. Vi vandrede lidt rundt på må og få, det var lidt svært at finde sig til rette med alle de mennesker, der var der, og slog os ned på en café. Derefter gik vi op på en bro, for at tjekke den ud. Nu var det tid til at komme tilbage til gode gamle Paula og spise noget mad, spille harmonika og lytte til lydbog. Vi var helt bombede efter vores tur rundt i byen. Efter Avignon havde vi fået nok af menneskemylderet. Turistet, dyrt, proppet. Kort sagt fandt vi ud af, at de turistede steder ikke var noget for os, og derfor besluttede vi at køre op i bjergene til en lille økologisk gård - og det fortrød vi bestemt ikke! Før vi kørte fra Avignon tankede vi vand på en kirkegård, for Laurent havde nemlig givet os det tip, at man altid kan finde rent drikkevand her - mange tak Laurent! Til morgenmad fik jeg pasta med varm mælk, noget Simon har introduceret mig for.
Her i bilen er der ikke fuldstændig rygning forbudt;)
En fin holdeplads ved motorvejen, hvor man havde sat metalfigurer op. Her gik vi en lille tur.
Lige ankommet til Saintes-Maries-de-la-mer.
Stranden hvor vi holdt.
Aftensmad under åben himmel
Ved siden af os var der en enorm holdeplads for autocampere m.m. Vi blev mødt med hilsner på tysk af et ægtepar, der holdt i campingvogn ved siden af os. De så at vi havde en tysk nummerplade fra Lörrach.
Livet skal nydes med en lille cognac og en stor cigar
Saintes-Maries-de-la-mer i det fjerne
På vej til byen
Den lille havn
Arena for tyrefægtning :0
Hundetoilettet :P
Et mystisk og sjovt alter i en af butikkerne i byen
De to sankt Mariaer, som hvert år 25. maj bliver sat til søs med et enormt følge af sigøjnere og andre pilgrimme.
Her kan man læse mere om traditionen: GYPSY'S PILGRIMAGE IN LES SAINTES MARIES DE LA MER
Karakteristiske huse for området med Carmague-tegnet i gavlen
Simon der laver kig-væk-finten på toppen af kirken
Udsigten fra kirkens tag
Lang gåtur hjemad. Hvem kommer først?!
Ikke engang tør bag ørerne!
Softice med smag af jordbær, karamel, citron og pistacie.
Carmague-tegnet som vi så over det hele. Tro, håb og kærlighed.
En video fra Simons løbetur af skræppende flamingoer
Får eller geder? En mark fyldt med dem
På vej til borg i middelalderbyen Avignon
Avocado-pause under bymuren
Den halve bro
Bymuren set fra broen
Billede fra holdepladsen oppe på bjerget ved Avignon
Morgenmad <3


Hej Simon og Stine
SvarSletHvor får I dog set mange og sjove ting og lagt mange gode oplevelser i bagagen. Dejligt at følge med jer og alt det i skiver om. Fin blog. I må forsat nyde jeres skønne tur. Knus fra Karina
Cognac, cigar, lækker is... Det ser ud til at I har lært la dolce vita i livsnydernes land. :) Tak for den fine beretning og de flotte billeder. Det er så dejligt at følge jer. Ønsker jer fortsat en masse dolce vira. Knus
SvarSlet