Verdon nationalpark dag 1-3

Verdon nationalpark dag 1-3


20. april ankom vi til den lille økogård Vauvenieres tæt på Verdon nationalpark. På landevejene i bjergene følte man sig fri - især fordi Beatles spillede højt på anlægget. Området ved gården er kendt for deres lavendel og derfor er næsten alle døre og skodder i byerne tæt på malet i en lilla farve. Vi var meget begejstrede da vi ankom, både fordi vi var i bjergene og gården var hyggelig, men også fordi der var petanque og et spil kæmpeskak. Vi gjorde os hurtigt klar med henholdsvis øl og cognac og en god portion chips, og så var spillet skudt i gang! Simon fandt ud af, at han kunne opbevare petanquekuglerne i sine bukselommer, hvilket gav anledning til en del fnisen under spillet.

Der også et lille hyggeligt skur, som vi praktisk talt levede i under vores ophold på gården. Det blev brugt både som køkken, og som øvelokale og skrivestue dagen efter vores ankomst. Gården havde også wifi, men det virkede kun hvis man stod under halvtaget nede i receptionen. Derfor måtte vi, hver gang vi skulle downloade noget, løbe ned, pga. hyppige byger, og stille os i læ.

Fredag d. 22/4 begav vi os ud på den første vandretur i nationalparken: Col de Plein Voir et Col de l’âne. Vi havde fundet turen inde på en app der hedder Alltrails, hvor man kunne vælge sværhedsgrad. Jeg (Simon) tænkte at vi selvfølgelig sagtens kunne klare en vandretur på det sværeste niveau: ‘hard’. Da vi begav os afsted på turen, ventede der os da også noget af en stigning. Men det var det hele værd, da vi kom op på toppen og kunne spise madpakker med en betagende udsigt over hele Nationalparken. Undervejs lød en motiverende kinesisk folkesang fra Simons strube. Det var en imponerende duet med Simons version af skiftevis en kvindelig og en mandlig stemme. Disse skønne toner blandede sig med naturens lyde, og pludselig følte man sig opløftet og så let som en fjer.

Nedstigning skulle vise sig at blive endnu mere spændende. Lige pludselig gik det 200 meter lige ned ad en bjergside, mens vi bevægede os langs en sti der ikke var bredere end en armslængde. Jeg (Simon) kunne mærke hvordan mine ben blev til gelé og jeg blev helt svimmel. Dødsensangst måtte jeg kravle på alle fire, til træerne atter dækkede for den svimlende højde, og jeg følte mig ‘sikker’ igen. Stine synes det var det fedeste sted på ruten og ville stoppe op flere gange for at tage billeder. Enige var vi dog om, at de lokale, som prøvede at overhale os op til flere gange på dette stykke var en smule irriterende og måske også lidt overmodige.

Efter vandreturen, som ifølge app’en kun skulle vare 3 timer og være 8 km lang, men som endte med at være 13,5 km lang og tage os 5 timer, kørte vi ned til Verdonkløften og fik os en tiltrængt dukkert. En smuttur forbi bageren og købe brød, samt en tur ind i det lokale supermarked og købe Magnum, og så var vi ellers hjemme igen: Godt trætte, og is- og kaffetrængende.

Som I allerede ved er vi store fans af den tyrkiske sanger Tarkan, og vi har derfor valgt at lave en dansk fortolkning af de forførende ord i den smukke sang Sorma Kalbim, eller som vi kalder den: Sår mig Kalvin. Simon akkompagnerer på harmonika, tekst er af os begge. Nyd videoen!


Typisk vejarbejde i Frankrig. To mand laver noget, mens resten kigger på ;)


På vej til økogården


Vi holdt ved plads nr. 8


Indgangen til receptionen


Stedet er blevet anbefalet af Le Routard mange år i træk. Det er også et godt sted!



Paula i det fjerne


Skuret, hvor vi tilbragte meget tid. Det var nærmest en lille tilbygning til bilen<3


Område med bad, toilet og opvask


Der varmes op til det første spil petanque


Her ses en mester i aktion!


Her ses endnu en mester i aktion!


Gode baller!


Simon tænker grunddigt over næste træk...


Morgenmad i skuret


Der affaldssorteres selvfølgelig ned i komposten


Billeder fra Simons løbetur






Labyrint skulle også lige spilles


Ny og innovativ æggeholder


En sten var faldet ned på et træ og var nærmest smeltet sammen med dette. Billede taget lige i starten af vores vandretur


Skønsang på vej op ad bjerget


Udsigt fra ruten


En kold ratatouille spises til frokost på toppen




Håret skal sættes, for det skulle jo nødig blæse væk


Et lille firben. Det tog os 10 minutter at tage dette billede, for han gemte sig godt!


Der poseres på tilbagevejen


Mystiske planter og en vandrepind


Der kigges poetisk ud over landskabet


En udtørret å udformet på en mærkværdig måde


Så for søren, det er da en udsigt der siger spar 2!


Taget på den lille bitte sti, hvor nogle lokale ville overhale os



Lille dino ved siden af et lille bageri


Is og kaffe - en sand klassiker


Den fineste optræden på turen til dags dato! Håber I vil nyde vores version af Sorma Kalbim. Andet vers har vi ladet stå for sig selv, og vi vil meget gerne høre jeres bud på en dansk tekst i kommentaren!

Kommentarer

  1. Genial, jeres Version af Tarkan sangen :)) og vildt flot I Verdon Nationalpark! Knus

    SvarSlet
  2. At læse jeres beretninger er bedre end den bedste bog jeg har med på turen. Jeg lo så tårerne trillede, da jeg så/hørte "Sår mig, Kalvin" Flot fri interpretation fra jer, både på tekst og musiksiden. Tak for det, jeg skal prøve at få spillet den på anlægget her i båden.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Schwarzwald - Home sweet home!

Bohinjsøen og Salzburg

Paulas andet besætningsmedlems ombordstigning i Zagreb og den videre færd i Slovenien