Verdon nationalpark dag 1-3
Verdon nationalpark dag 1-3
Der også et lille hyggeligt skur, som vi praktisk talt levede i under vores ophold på gården. Det blev brugt både som køkken, og som øvelokale og skrivestue dagen efter vores ankomst. Gården havde også wifi, men det virkede kun hvis man stod under halvtaget nede i receptionen. Derfor måtte vi, hver gang vi skulle downloade noget, løbe ned, pga. hyppige byger, og stille os i læ.
Fredag d. 22/4 begav vi os ud på den første vandretur i nationalparken: Col de Plein Voir et Col de l’âne. Vi havde fundet turen inde på en app der hedder Alltrails, hvor man kunne vælge sværhedsgrad. Jeg (Simon) tænkte at vi selvfølgelig sagtens kunne klare en vandretur på det sværeste niveau: ‘hard’. Da vi begav os afsted på turen, ventede der os da også noget af en stigning. Men det var det hele værd, da vi kom op på toppen og kunne spise madpakker med en betagende udsigt over hele Nationalparken. Undervejs lød en motiverende kinesisk folkesang fra Simons strube. Det var en imponerende duet med Simons version af skiftevis en kvindelig og en mandlig stemme. Disse skønne toner blandede sig med naturens lyde, og pludselig følte man sig opløftet og så let som en fjer.
Nedstigning skulle vise sig at blive endnu mere spændende. Lige pludselig gik det 200 meter lige ned ad en bjergside, mens vi bevægede os langs en sti der ikke var bredere end en armslængde. Jeg (Simon) kunne mærke hvordan mine ben blev til gelé og jeg blev helt svimmel. Dødsensangst måtte jeg kravle på alle fire, til træerne atter dækkede for den svimlende højde, og jeg følte mig ‘sikker’ igen. Stine synes det var det fedeste sted på ruten og ville stoppe op flere gange for at tage billeder. Enige var vi dog om, at de lokale, som prøvede at overhale os op til flere gange på dette stykke var en smule irriterende og måske også lidt overmodige.
Efter vandreturen, som ifølge app’en kun skulle vare 3 timer og være 8 km lang, men som endte med at være 13,5 km lang og tage os 5 timer, kørte vi ned til Verdonkløften og fik os en tiltrængt dukkert. En smuttur forbi bageren og købe brød, samt en tur ind i det lokale supermarked og købe Magnum, og så var vi ellers hjemme igen: Godt trætte, og is- og kaffetrængende.
Som I allerede ved er vi store fans af den tyrkiske sanger Tarkan, og vi har derfor valgt at lave en dansk fortolkning af de forførende ord i den smukke sang Sorma Kalbim, eller som vi kalder den: Sår mig Kalvin. Simon akkompagnerer på harmonika, tekst er af os begge. Nyd videoen!
Typisk vejarbejde i Frankrig. To mand laver noget, mens resten kigger på ;)
På vej til økogården
Vi holdt ved plads nr. 8
Indgangen til receptionen
Stedet er blevet anbefalet af Le Routard mange år i træk. Det er også et godt sted!
Paula i det fjerne
Skuret, hvor vi tilbragte meget tid. Det var nærmest en lille tilbygning til bilen<3
Område med bad, toilet og opvask
Der varmes op til det første spil petanque
Her ses en mester i aktion!
Her ses endnu en mester i aktion!
Gode baller!
Simon tænker grunddigt over næste træk...
Morgenmad i skuret
Der affaldssorteres selvfølgelig ned i komposten
Billeder fra Simons løbetur
Labyrint skulle også lige spilles
Ny og innovativ æggeholder
En sten var faldet ned på et træ og var nærmest smeltet sammen med dette. Billede taget lige i starten af vores vandretur
Skønsang på vej op ad bjerget
Udsigt fra ruten
En kold ratatouille spises til frokost på toppen
Håret skal sættes, for det skulle jo nødig blæse væk
Et lille firben. Det tog os 10 minutter at tage dette billede, for han gemte sig godt!
Der poseres på tilbagevejen
Mystiske planter og en vandrepind
Der kigges poetisk ud over landskabet
En udtørret å udformet på en mærkværdig måde
Så for søren, det er da en udsigt der siger spar 2!
Taget på den lille bitte sti, hvor nogle lokale ville overhale os
Lille dino ved siden af et lille bageri
Is og kaffe - en sand klassiker
Den fineste optræden på turen til dags dato! Håber I vil nyde vores version af Sorma Kalbim. Andet vers har vi ladet stå for sig selv, og vi vil meget gerne høre jeres bud på en dansk tekst i kommentaren!










Genial, jeres Version af Tarkan sangen :)) og vildt flot I Verdon Nationalpark! Knus
SvarSletAt læse jeres beretninger er bedre end den bedste bog jeg har med på turen. Jeg lo så tårerne trillede, da jeg så/hørte "Sår mig, Kalvin" Flot fri interpretation fra jer, både på tekst og musiksiden. Tak for det, jeg skal prøve at få spillet den på anlægget her i båden.
SvarSlet